Dansk techdiplomat: AI er ikke kun teknologi, det er blevet et våbenkapløb

“Det er ikke længere utænkeligt, at én person - ved hjælp af AI - kan drive en fuldt funktionel virksomhed alene."

Ordene kommer fra Claus Mackinney-Valentin, tech-diplomat i Silicon Valley og AI Tech Advisor under Udenrigsministeriet. I en samtale med LÖFT udfolder han de hastige forandringer, vi står midt i. For AI er ikke længere blot en teknologi. Det er et geopolitisk magtfaktor, et strukturelt skifte for arbejdsmarkedet og en gamechanger for iværksættere.

Vi tager dig i dette indlæg med gennem hovedpointerne fra samtalen.

AI som magtkamp: USA, Kina og den globale dominans

“AI er blevet det nye våbenkapløb,” forklarer Claus. Hvor man tidligere troede, at Kina var mindst et halvt år bagud, viste lanceringen af den kinesiske sprogmodel Deepseek R1 i januar 2025, at afstanden snarere var måneder. Og dette satte yderligere skub i den hastige udvikling af AI. Samme dag genindtog Donald Trump det amerikanske præsidentembede. En tilfældighed? Muligvis! Men med tanke for kinesisk forkærlighed for symbolik er timingen slående.

USA har med Trump tilbage ved roret forsøgt at fremsætte et modsvar gennem et forslag i den såkaldte “One Big Beautiful Bill”. Forslaget betitlet 'AI Enforcement Pause' skulle forhindre delstater i at regulere AI de næste fem år, men siden vores samtale med Claus er forslaget løbet ind i modvind. Lovbestemmelsen blev udskilt fra den samlede pakke og stemt ned i senatet kort før afstemningen den 1. juli. Dermed kan de enkelte delstater fortsat håndhæve deres egne regler, og ifølge Financial Times eksisterer der allerede over 550 AI-relaterede reguleringer spredt ud over 45 delstater.

Teknologi og geopolitik er i stigende grad filtret sammen. Techindustrien ser AI som en strategisk fordel: Et middel til global dominans og en motor for profit. OpenAI’s transformation fra non-profit til kommerciel virksomhed og Nvidias status som (blandt) verdens mest værdifulde virksomheder vidner klart om dette.

EU står i den modsatte ende af spektret med en mere regulerende tilgang. Problemet? Europa udvikler ikke egne markedsledende modeller. Undtagelsen er franske Mistral, som dog scorer lavere i benchmarks. I praksis betyder det, at EU må fokusere på regulering af brugen snarere end udviklingen.

Fremtidens arbejdsmarked: Færre hænder, flere agenter

“Vi er på vej ind i en ny kognitiv revolution,” siger Claus. For mens automatisering tidligere primært ramte det fysiske ‘blue-collar’-arbejde, ser vi nu de første tydelige tegn på, at også ‘white-collar’-jobs er i skudlinjen. Opgaver som research, skrivning, dataanalyse, kundeservice og intern projektledelse - funktioner, der før krævede hele afdelinger af vidensarbejdere - kan i dag løses af avancerede AI-agenter.

Udviklingen mærkes allerede på arbejdsmarkedet, hvor roller som sekretærer og studentermedhjælpere i stigende grad udfases. Og det rejser en række strukturelle spørgsmål: Hvad sker der f.eks. med de unge, der traditionelt kom ind i erhvervslivet gennem netop disse indgangspositioner? Hvad gør vi, når den læringskurve og adgang til netværk forsvinder?

Samtidig ser vi en ny type arbejdstager vokse frem: individet, der ved hjælp af AI kan dække roller, som tidligere krævede et helt team. Det er i dag ikke længere utænkeligt at forestille sig en person, der med assistance fra AI fungerer som sin egen programmør, økonomichef, marketingmedarbejder og kundesupport. Eksperter peger på, at den stigende effektivitet, som kunstig intelligens medfører, rejser væsentlige spørgsmål om fordeling. Det er i dag primært virksomhedsejere og aktionærer, der høster frugterne af AI’s produktivitetsgevinster. Eksperterne advarer om, at hvis vi ikke tænker i nye politiske og økonomiske modeller, risikerer vi øget ulighed og sociale ubalancer.

For at imødekomme denne udfordring fremhæver eksperterne blandt andet idéen om at gentænke arbejdsugen og vores forståelse af, hvordan arbejde, indkomst og værdi hænger sammen - hvorfor ikke kun arbejde 20 timer om ugen, så en del af effektivitetsgevinsten fra AI kommer de ansatte til gode i form af mere fritid?

AI-genereret kode og startup-revolutionen

Koden skriver efterhånden (næsten) sig selv. Hos store tech-virksomheder som Meta og Alphabet er store dele af deres kode, ifølge Claus, allerede genereret af AI. Og ambitionen er klar: Inden for få år skal intet menneske skrive kode manuelt.

Med “vibe coding” - altså AI-assisteret kodning - åbnes nye døre for iværksættere. Værktøjer som Lovable, GitHub Copilot og Cursor gør det muligt for enkeltpersoner at bygge apps og software, der før krævede teams og flere årsværk.

Resultatet? En produktivitetsstigning på op mod 20x i følge Lovable. Vi ser som resultat heraf startups, der på få uger kan gå fra idé til prototype, klar til at hente kapital. Og det skaber jo en radikal ændring i venturekapitalens logik: Investorer kigger nu efter teknologisk leverage og tidlig traction frem for store teams og klassisk skalering.

Det er ikke bare hurtigere at gå fra idé til produkt. Det er også billigere, mere demokratisk og langt mere eksperimenterende. Kort sagt: Et reelt paradigmeskift er undervejs - og vi er kun lige begyndt.

Proptech: Ejendomsbranchen i forandring

Den teknologiske disruption har også for alvor ramt ejendomsbranchen. Hvor man tidligere var afhængig af tunge, specialudviklede systemer og lange, kostbare udrulningsforløb, ser vi nu en ny tilgang: Små, agile teams eller endda enkeltpersoner, der ved hjælp af AI og platformsbaserede værktøjer kan skabe løsninger, som forandrer branchen fra bunden.

AI gør det i dag muligt at sammenkoble bygningsdata, brugeradfærd og forretningsmål på helt nye måder. Det baner vejen for realtidsmålinger af energiforbrug, automatiseret ESG-rapportering, og predictive analytics til optimering af vedligehold. Tidligere ville den slags kræve årelange udviklingsforløb og store systemlandskaber - nu kan det ske på uger.

Den traditionelle ejendomsverden står over for et skifte, hvor digitale og AI-baserede løsninger ikke længere kun er proof-of-concept, men kan skaleres og implementeres i drift i rekordfart. Og det betyder også, at konkurrencen i markedet ikke længere kun kommer fra store FM-leverandører og etablerede softwareudbydere, men i stigende grad fra nye proptech-aktører, der arbejder hurtigt, fokuseret og databaseret.

Det er en ny æra for ejendomsbranchen, hvor tempo, tilgængelighed og teknologisk nysgerrighed bliver nøgleparametre. De virksomheder, der formår at udnytte de nye værktøjer strategisk, vil kunne dokumentere, optimere og skalere langt hurtigere end tidligere - og så åbner det for en helt ny type konkurrence i markedet.

En ny virkelighed

“Vi vil snart grine af, at vi i 2025 brugte isolerede apps som ChatGPT,” siger Claus med et smil. For AI bliver ikke væk. Det bliver usynligt integreret i vores software og hverdag, som en bagvedliggende intelligens, vi knap nok lægger mærke til.

Men det er ikke bare teknologi. Det er en strukturel kraft, der former samfund, magt og menneskeliv. Og det er nu, vi skal tage stilling:

Hvem ejer fremtiden? Og hvordan sikrer vi, at AI ikke bare gavner de få - men løfter os alle?