Om LÖFT
    Partner & COO

    Mød partner Jacob Gylling Mahler: ”Du bliver ansat på kompetencer og fyret på personlighed”

    Jacob Gylling Mahler har arbejdet med rekruttering, CFO-services og managementkonsulenter i 20 år. Som partner i LÖFT står han for rekruttering, forretningsudvikling og netværket af konsulenter. Når han bliver spurgt, hvordan han ved, at en kandidat og en virksomhed passer sammen, er svaret kort: ”Det kan jeg mærke.”

    Portræt af Jacob Gylling Mahler, Partner & COO i LÖFT Consulting

    Jacob Gylling Mahler

    Partner & COO, LÖFT

    Rigtig mange vil gerne være konsulenter. Men før man lykkes med det, skal man vide, hvad man bringer til bordet.
    Jacob Gylling Mahler, Partner & COO

    Gå efter motivet

    Når en virksomhed mangler en medarbejder, starter Jacob med at finde ud af, hvad hullet egentlig er. Skal de bruge en projektleder, en specialist eller en leder? I byggeriet er de rigtige profiler svære at finde, fordi få både kan it og kender branchen.

    ”Man skal virkelig gå efter motivet. Og så skal man mærke, om der er ild i øjnene.”

    Personligheden vejer tungere end cv’et: ”Du bliver ansat på kompetencer og fyret på personlighed. I mine bedste rekrutteringer er folk blevet ansat på personligheden og har lært resten bagefter.”

    Et fyrtårn at spejle sig i

    Det er ikke nok at finde de rigtige medarbejdere. Man skal også kunne holde på dem.

    ”Udvikl dem, både personligt og fagligt. Giv dem spændende opgaver, og tilbyd dem faglige netværk, så de bliver brede.”

    Ifølge Jacob har medarbejderne også brug for et forbillede, en leder eller en fagperson, de kan spejle sig i. Det handler i sidste ende om inspirationen: ”Sådan som jeg oplever det nu, vil folk gerne inspireres. Og de vil gerne have opgaver, de kan lide.”

    Og så skal der være et fællesskab. For Jacob er det afgørende, at medarbejderne og de eksterne konsulenter føler sig som en del af noget større, hvor man deler viden og løfter hinanden.

    Værdi, der kan mærkes i driften

    Bygge- og ejendomsbranchen har travlt med kernedriften, og det, LÖFT kommer med, er et tillæg til den. Derfor skal rådgivningen kunne betale sig.

    ”Kunderne skal kunne se værdien. Det skal de altså kunne. Enten som tid, eller som kapital.”

    Om fem år håber Jacob, at LÖFT har været med til at sætte dagsordenen for, hvordan branchen bruger det digitale, så det giver værdi i driften. Og på rekrutteringssiden er målet klart: ”Vi skal være dem, der kan finde de rigtige profiler, uanset om de sidder i Danmark, i Norden eller i Europa.”

    Vil du tale med Jacob om mulighederne i din virksomhed?

    Book et møde